Ingen tags endnu.
Papegøjer, løjer og børn i spændetrøjer
Når man træder ind i 2.c på Nærum Gymnasium, er luften tung af afslappethed og coolness. Mens støvet fra en blanding af cowboystøvler og kondisko stille falder til jorden, kommer tre overvældende grupper af unge mennesker til syne i horisonten. Den glade klasselærer smiler og griner energisk, fordi hendes yndlingsklasse sidder og kigger spændt på hende.
Den ene gruppe er klædt i tøj der er revet ud fra “Kerrang!”-magasinet, og tømmermændene danser i deres øjne efter gårsdagens druktur - en torsdag aften.
Første modul ... eller hele dagen for den sags skyld kan godt undværes, bare man var sej i byen dagen før. Attituden og de stramme bukser er der intet galt med, og alle på deres vej rykker sig uden tøven. Til koncerterne på skolen får de lov til at shine under det dampende rampelys med deres virtuose toner og med en applaus, der kan høres flere dage til følge.
Den anden gruppe består af velklædte og unge fyre med de tre s’er: charme, selvtillid og lækkert hår. Med så sofistikeret en klike er det nødvendigt, at nogen holder styr på flokken - gruppens fædre er nøje udvalgt til denne opgave. Hvor forvirringen kan være total, og elevtimerne gør, at man ville ønske, et døgn havde mere end 24 timer, bliver lemmingerne elsket ubetinget. Ud ad munden bliver der fyret kække svar på de uendelige diskussioner om, hvorvidt der oxideres eller reduceres i den ene kemiske formel efter den anden. Deres naturvidenskabelige viden er helt igennem fantastisk, men de er klar over, at der skal mere til end medfødte kundskaber, hvis de skal klare sig igennem de mange afleveringer.
Den sidste gruppe er den mest varierede gruppe i 2.c. Denne er nemlig kombinationen af den seje stil, selvtilliden, de kloge hoveder og det lækre hår: Pigerne, der er fra to forskellige studieretninger. Hver gang de træder ind i klasselokalet, bliver der smilet fra alle retninger. Med en blanding af øko-helse-fikserede helbredspiger, akustiske indie-spillere, røvligeglade partydyr og forvirrede andemødre flyver hverdagen af sted. Hvor der bliver grinet, bliver der også lagt skumle spørgsmål til den næste runde af Pandoras Æske.
Dagen starter ud med et dansk-modul; alle sidder på deres faste pladser og vågner lige så stille og roligt. Humøret er højt, fordi det er fredag. Selvom man ved, at der er en lang skoledag foran sig, så bliver der alligevel snakket livligt om festen i aften, og humøret stiger. Arbejdsgrupperne bliver spredt ud over de forskellige kliker, og der arbejdes flittigt med opgaven. Generelt er der en god stemning i klassen.
I slutningen af modulet ændres dette dog. Der er snart pause, og den enkelte elev ved, at den hyggelige morgen er ovre. Som dug for solen forsvinder grupperne ud ad døren, som om det hele gjaldt om at komme først. Ude på gangen står man forvirret og kigger efter de andre, der sprinter af sted. Folk ved, at næste modul skal starte, og man skal ikke længere være sammen som en helhed, men deles op i de to studieretninger.
I modulet, som er henholdsvis musik og fysik, er folk stadig glade, selvom de lige er gået fra deres anden halvdel. De skænker dog ikke de andre en tanke, imens bluestoner og fysikformler vælter rundt på de forskellige etager.
I frokostpausen bliver bordene indtaget, og snakken begynder igen. De forskellige interesser kommer på tværs, så folk sætter sig forskellige steder i agoraen.
‘’Hvis vi kun havde en studieretning i klassen, ville der være et bedre sammenhold - dette gælder også vores interesser” udtaler Christoffer Sloth, FyMA. Eleverne udskiller en lugt af usikkerhed, når der interageres med de andre gruppe i frygt for at løbe tør for emner at snakke om. Derfor virker det mere sikkert at diskutere, hvad der sker internt i grupperne. “Folk er venlige og søde nok i det hele taget, man mangler bare den fælles interesse, som alle kan snakke om,” mener Sekoia Greulich, musik. Det er der mange fra klassen, som mener, men det kan være svært at finde de fælles interesser, når man er til forskellige ting. Anton Wang, musik, udtaler sig således: “Jo, det er et problem, at vi er opdelt. Det er ikke fedt, ikke at have de samme ting at snakke om, og at man så bare er helt stille, hvis der ikke lige er en fra ens egen studieretning, man sidder ved siden af. Det har også resulteret i, at vi holder mange arrangementer uden hinanden.”
Arrangementerne, hvor ikke alle har været med, kunne have været konfliktoptrappende, men i stedet er det bare svundet hen og bliver ikke kommenteret så meget på. Folk er for passive til at tage stilling til, om der egentlig er tale om reelt problem. Nogle udvikler en passiv-aggressiv indstilling til sammenholdet og holder tæt med utilfredsheden – de fleste føler sig tryggere ved at bagtale, end rent faktisk at konfrontere hinanden.
Senere på dagen, ved hele klassen, at de ses igen, idet klassen faktisk altid holder de fedeste opvarmninger sammen. Anton Wang, musik, siger “Vores fællesskab er på sit højeste, til vores opvarmninger eller fester. Alle har det fedt med alle, og her er man ligeglad med studieretningerne. De kommer ikke i spil.” I realiteten er det ikke kun til festerne opdelingen af studieretninger ikke betyder noget som helst. “I dansk, historie og idræt er vi heller ikke så opdelt. Det er fedt,” udtaler Christoffer Sloth, FyMA.
Natten er ung, festen brager på fuld smadder, alkoholen vælter ind og der sker noget klasse-incest hist og her. Der bliver hygget og spillet utallige druklege. “Selvom vi er opdelt, er det ikke noget, som bliver taget alvorligt - vi har det godt sammen generelt,” udtaler Sekoia Greulich, musik.
Mandag morgen efter den fantastiske fest og en hård weekend med hovedpine og en reparationsbajer, bliver hver detalje af begivenhederne fra festen gennemgået i løbet af timen - selv læreren er træt og ænser ikke, at vi ikke diskuterer, hvordan den tyske regering fremviste jødehadisk propaganda under Anden Verdenskrig.
Hverdagen i en papegøjeklasse er meget skiftende. Folk har mange forskellige meninger og interesser, hvilket gør, at man kan udvikle sig på flere forskellige måder. Man får generelt et nyt syn på de forskellige fordomme om studieretningerne og bliver mere åben over for forskellighed.
Selvom det udadtil kan virke til at skabe meget splid i klassen, går det egentlig meget godt. Sammenholdet i klassen er noget, vi kan arbejde på - men det gør vi også. Du ser ofte musik-pigerne sidde sammen med en bunke FyMA’er i frokostpausen, og gruppearbejdet fungerer helt fint, når det kommer til stykket.
Hyggen er altid til stede, konflikterne er minimale og tolerance og erkendelse findes også her i 2.c.