Ingen tags endnu.
Rockmusikkens påvirkning af ungdommen i løbet af årtierne.
Rockmusikken påvirkning af ungdommen i løbet af årtierne.
Hvis man i dag kom ind på en natklub hvor dj’en spillede rock musik fra 60’erne, ville man umiddelbart tænke at dette var et sted for ældre mennesker med en cigaret i den ene hånd, og et glas whiskey i den anden. I dag er Rocken blevet et fænomen som ikke er så fremtræden som før i tiden, men hvad har erstattet det? Og hvordan har rocken været med til at forme de tidligere årtier?
Det startede allerede før de famøse 60’ere. Rockmusikken kan spores helt tilbage til slaveriet, men den musiske revolution startede for alvor først i 50’erne. Det var dagene, hvor rockmusikken kunne høres ud af hver en højtaler. Det var dengang at Elvis Presley var konge, da livet var simplere, da musikken rørte de inderste kroge i vores hjerter når lyset i stuen var dæmpet. Dengang hvor ungdommen begyndte at komme på ideologiske tanker. Om man vælger at tro på det eller ej, har rockmusikken uden tvivl for altid kreeret toner til vestens minder.
Slutningen af 50’erne var årene hvor rocken begyndte at sætte sit præg på de unge. Det var nye tider, kalenderen blev ændret, og en ny politiker ved navn John F. Kennedy prædikede om nye grænser. Mellem 1959 og 1963 regrupperede rockmusikken sig, og den ældre generation tænkte ”Gode gud det er ovre!” Så hvordan var det at musikken egentlig påvirkede ungdommen i løbet af alle de år op til nu?
For det første var der en ung fyr ved navn Bob Dylan der trådte frem i lyset.
Det er svært at sige hvad der ville være sket i vesten, hvis ikke The Beatles
Blev dannet, hvis Martin Luther King ikke var blevet født, hvis Kennedy ikke var blevet skudt. Sandsynligvis ville der have været andre der ville have taget deres plads. Dette er måske et tegn på, at verden havde sat sig for, at noget skulle ske og gerne noget nyt. Dét kunne ses hos de unge.
Forældrene kunne ikke lide den nye lyd og kultur kaldet rock ’n roll. Men det var stemningen der prægede de unges øre. De synes der var for mange seksuelle undertoner i teksterne, og at musikken var vulgær. De unge elskede det dog. De følte at de var en del af et fællesskab, det fællesskab som i sidste ende bestod af at gøre det modsatte af hvad deres forældre syntes. Denne materialisme og konformitet som stammede fra forældrenes generation, gav også anledning til den såkaldte hippie-kultur. Selvom vi alle nok tænker på skæve nøgne mennesker med blomster både for oven og for neden, var hippierne en ide om frihed, som tog form i stoffer, musik og sex.
England var en stor bidrager til rockmusikken. I Amerika havde den britiske invasion i gang i et stykke tid. De unge blev opildnet af nogle bands som The Rolling Stones, Creme, The Beatles og mange flere. Det var kærlighed, oprør og en masse stoffer der blev lagt i teksterne, og de unge tog det til sig og førte det ud i livet.
I slutningen af 60’erne begyndte de unge at slippe den sløsede hippiekultur, og begyndte på den mere rå livstil. Det var læderjakken der banede vejen frem for de unge. Unge der kørte rundt på motorcykler og larmede lige så meget som deres bankkonto, hvis de da havde én.
The Beatles var begyndt på deres psykedeliske eksperimenter, Jimmy Hendrix blev fundet død med rødvin i sine lunger, de unge har aldrig været mere imod deres forældres værdier, og de store
modkulture har aldrig været større.
I løbet af de næste årtier skete der en udvikling fra rockmusikken.
I starten af 70’erne kom Glam Rocken til verden, udstyret med glitter og sort neglelak.
Glam Rocken var det britiske svar på den højtvoksende intellektualitet der havde udviklet sig i den klassiske Rock’n roll. Et af Glam Rockens velkendte ansigter var David Bowie. Der er ingen tvivl om at han var en rockstjerne som tilbød ungdommen – og ikke mindst verden - en mulighed for at reflektere om der bla. er liv på mars, og om man kan være speciel nok?Det lader en gang imellem til at rockens unikke karakter sløres, ind imellem. I dag kan alle være en rockstjerne. Selv snowboardere kaldes for rockstjerner i dag, og til fester er det ikke længere rock’n roll men elektronisk musik der for det meste indeholder et enkelt beat og elektroniske lyde. Rocken er blevet en myte. Rockmusikerne bliver færre og færre, udkonkurreret på attitude og vildskab, og rapperne og dj’sne bliver flere. Myten bliver dog holdt i live af musikere som bl.a. Alex Turner fra Arctic Monkeys og The Last Shadow Puppets. Rocken findes stadig hvis man spørger britiske Forsanger, hvor han til British Music Awards udtalte: ”The rock may seem to fade away sometimes, but it will never die” Og med de ord slap Alex Turner mikrofonen og sagde tak for i aften. Vi kan godt blive enige om at man i dag ikke længere skal holde en guitar for at blive beskrevet som en rockstjerne, men de findes stadig, man skal bare holde se godt efter.