Giv os dog lov til at være selvstændige … og pjække fra morgenmodulet mandag.
Ungdommen nu til dags! Vi er blevet en flok curlingstuderende, der konstant bliver guidet i hoved og røv. Når du kommer hjem med et 4-tal, skriver mor straks til læreren for at høre, hvorfor du er blevet så uretfærdigt behandlet. Da dit fravær nåede 10 %, troede du, at du ville blive smidt ud af gymnasiet - men i stedet opmuntres du til at finde din livsgnist igen. Når vægten sukker og viser 100 kg, får du at vide, hvor flotte dine kurver er.
Det er ikke dig og din adfærd, der er udfordringen (for i dag må man ikke bruge ordet “problem” længere) - så du tager ikke ansvar. Hvorfor skulle du også gøre det? Du er jo helt perfekt, som du er...
Det er måske ikke længere de unges adfærd, der er dilemmaet, men den opstående tendens i samfundet til aldrig at måtte sige nej. Faktisk er det forbudt at være negativ. Man må ikke blive presset. Man må ikke stille krav. Hvis du er ambitiøs, bliver du kaldt en stræber. Du kan lige så godt slå dig ned med vennerne og se noget Netflix.
Har vi glemt, at man kun rykker sig, hvis man rent faktisk letter bagpartiet og gør noget? Det er rigtigt, at Amalie fra Paradise tjener mange penge - men alle de 4-taller gør altså ikke nogen til et bedre menneske. Dine kurver er flotte - men 100 kg af slagsen er måske lidt i overkanten. Ingen er nogensinde faldet om af at spise en varieret kost og holde sin krop i gang - og inden du klikker væk fra vores avis for at tjekke facebook, så tag dig sammen - vi andre bærer ikke ansvaret for dit liv.
Vi har alle godt af at få noget modstand i ny og næ. Kom i gang...